FORÅRSJAKKE FRA H&M + RABATKODER

Jeg kan umuligt være den eneste, der lige trak stikket til computeren hen over pinsen. Hold da op, et lækkert vejr, vi har været beriget med. Jeg har i hvert fald gjort mit til at nyde det og håber ikke, det var andet end en forsmag på sommeren 2013. Det kunne virkelig være lækkert, hvis sommeren skulle bruges på lange ude aftner, grillhygge og timer på et tæppe i solen. Jeg skal nemlig ikke udenlands denne sommer.

Og nu til det indlægget egentlig skulle handle om. Jeg har nemlig købt en ny jakke, for snart noget tid siden nu. Den har allerede været brugt flittigt og jeg er rigtig tilfreds. På min shoppeliste havde jeg skrevet “parka agtig forårsjakke i lærredsstof – ikke lang” og det opfylder denne rimelig godt. Den er fra H&M (her er et link) og har et leopard-ish print, som egentlig mere er små hjerter, når man kommer tæt på. Den kan snøres ind i taljen, men jeg kan godt lide det lidt løse look.

Indtil d. 26. maj kan man med koden 0527 få 10% på hele sortimentet hos H&M og koden 0241 giver vist 25% på den dyreste vare frem til 1. august.

 photo IMG_6403.jpg

 photo IMG_6410.jpg

 photo IMG_6416.jpg

Posted in Køb, Outfits | 1 Comment

PANAMAH – BØRN AF NATTEN

Det er en dejlig fredag – vejrudsigten lover godt vejr, der er en frimandag i den anden ende af weekenden, vores nysåede græsplæne er begyndt at spire og jeg får venindebesøg på søndag. Dejligt :) Jeg føler lidt, jeg trænger til weekend, det har været ret svært at komme op nogle dage i denne uge. Jeg har ikke de store pinseplaner, men afslapning og hjemmesysler skal man altså ikke kimse ad!

Den her sang passer ret fint til min stille og rolige weekend. Jeg elsker Amalie Stenders stemme og så ser hun også bare så fin ud. Så I deres optræden til Zulu Awards sammen med Barbera Moleko?

Posted in Musik | Leave a comment

SERIEANBEFALING

Hvis I godt kan lide en god komedieserie og nogle virkelig skæve personligheder – så læs videre! Jeg har nemlig lige to ret gode serier, jeg vil anbefale jer. Har I noget I kan anbefale, så del endelig i kommentarfeltet :)

 photo Happy-Endings-cast-happy-endings-18391262-2048-1449.jpg

Happy Endings er virkelig gakket og sjovt. Hvis jeg skulle sammenligne det med noget, må det blive et godt miks af Venner og How I Met Your Mother med et twist af New Girl. Der er en venneflok på seks bestående af et par, et on/off par, den evigt uheldige singlepige, en bøsse (erstatning for ham dér der normalt jager alle damerne?), en sort fyr, to af pigerne er søstre og én af fyrene bliver forladt af en af pigerne ved alteret i første afsnit. Yes, kaotisk :D

Den her flok venner er virkelig crazy på hver deres måde og det kommer der nogle sindssygt sjove situationer ud af! Der er ikke det kæmpestore plot og serien kræver ikke meget hjerneaktivitet – det er ren underholdning og jeg synes, det fungerer. Start evt. med at se den en dag du har tømmermænd og har set alt New Girl. Indtil videre er der 3 sæsoner.

 photo Modern-Family-modern-family-7554980-2560-1920-1.jpg

Modern Family handler, som navnet antyder, om en moderne familie – faktisk er det tre familier, som alle er i familie. Der er Claire og Phil (som gerne vil være de seje, men perfekte forældre), som har børnene Haley (smådum highschool bimbobabe), Alex (brainy-nørdepige) og Luke (ligeså blank som sin far). Så er der bøsseparret Mitch og Cameron og deres vietnamesiske adoptivdatter Lily. Mitch er Claires lillebror. Og til sidst er der Jay og hans unge, smukke, colombianske kone Gloria og Glorias søn, Manny (gammelklog, voksen i en barnekrop og pigeglad). Jay er Mitch og Claires far – og sådan hænger det hele sammen! Indviklet? Lidt. Men det er jo bare en moderne familie.

Igen er karaktererne ret skæve og meget forskellige personligheder. Den her serie er også virkelig skør (se fx her) og så er den bygget op som om, de forskellige karakterer bliver interviewet af og til, som man fx ser det i reality serier. Serien er rigtig sjov og plat indimellem, men den berører også nogle tungere emner (dog på en humoristisk måde) og har også ret mange “nuuuurh”-øjeblikke. Man følger familierne udvikle sig hver for sig og sammen, ser børnene vokse op og griner af nogle af de familiedilemmaer, man måske også selv af og til står i. Det er en rigtig hyggelig serie, som jeg ikke umiddelbart ved, hvad jeg skal sammenligne med. Den er værd at se og der er indtil videre 4 sæsoner at give sig i kast med.

Posted in Film - TV og serier | 4 Comments

DAGENS DETALJER #5

Det her lap-sammen outfit er ikke noget særligt, men jeg føler alligevel ikke, jeg kun vil vise festtøj herinde. Det er godt nok ikke rigtige outfitbilleder, men små snapshots af dagens ”detaljer” og et par anekdoter dertil.

 photo IMG_63702.jpg

 photo IMG_6378.jpg

 photo IMG_63722.jpg


Fra toppen og ned. Det øverste billede syntes jeg var lidt skægt, fordi det minder om billedet i min header. Længden på hestehalen har dog taget lidt til og strikken er blevet brugt mange gange siden.
Aldrig havde jeg troet, jeg skulle bruge et par grønne bukser så meget. Godt nok ville jeg meget gerne eje dem, tilbage i efteråret, men at de skulle komme så meget i brug, havde jeg nok ikke regnet med. Lige nu kan jeg godt lide, at give dem et lille opsmøg og tilsætte All Stars. Når det bliver lidt varmere, bliver det nok med Vans og bare ankler.

Posted in Outfits | 4 Comments

NIKE FREE 5.0 X LIBERTY OF LONDON

Jeg har købt noget. Som en gave til mig selv. Egentlig skulle det være belønningen, hvis jeg gennemfører 5 km løbet om en uge på under en halv time, men med min shoppekarma, turde jeg ikke vente så længe. I stedet skyndte jeg mig at bestille gaven og besluttede så, det skulle være en gave til mig selv, når min fagprøve var eksamineret – om det var en trøstegave eller hyldestgave vidste jeg så ikke på det tidspunkt. Heldigvis blev det en hyldestgave – og jeg synes egentlig også de her er mere til at hylde end at trøste.

 photo IMG_6363.jpg

Jeg har købt et par Nike Free 5.0 fra den forrige kollektion i samarbejde med Liberty of London, der kom nemlig lige en ny kollektion i sidste uge. Jeg har virkelig sukket efter alle de kollektioner Nike og Liberty har lavet sammen og nu er et af parrene så endelig mine! Jeg slog endda lidt flere fluer med ét smæk. 1) de var nedsat fra 900 til 629 kr. på Nikes hjemmeside og fordi jeg bestilte sammen med en ven, fik vi fri fragt. Jeg kan godt lide at spare penge. 2) på min shoppeliste har der længe stået ”et par specielle Nike Free”. Jeg synes nemlig udvalget i butikkerne er lidt kedeligt (i hvert fald her i Vestjylland) og jeg er heller ikke så vild med mange af de nyere modeller, men de her er perfekte, synes jeg.

 photo IMG_63642.jpg

De nye Frees sidder noget mere fast om min fod og er mere stive i materialet, end mine andre Nike Frees. Jeg tænker, det hovedsagligt har noget med læderet at gøre og så er det printede stof også ret tykt. Mine andre Frees er mere som en sok med sål og de er yderst ventilerede (HAR prøvet at træde ud i noget moselignende i skoven – det gav våde sokker med det samme), så de nye er måske knap så ”free”. Til gengæld er sålen stadig rigtig fleksibel. Og så er de jo sygt pæne.

 photo IMG_63652.jpg

Posted in Køb, Sko | 6 Comments

CURRENTLY READING

Det er virkelig længe siden, der sidst har været et “Currently reading” indlæg her på bloggen. Sandheden er den, at jeg stort set ikke har åbnet en bog i flere måneder. Det har bare været lidt sjovere at se et afsnit af en eller anden serie eller læse blogs om aftenen, før jeg skulle sove. Men nu læser jeg, som muligvis den sidste i hele verden, Engle & Dæmoner!

 photo IMG_6362.jpg

Jeg kan godt lide filmen, måske også fordi jeg selv har været i Rom så stederne er genkendelige, men har ikke fået læst bogen før nu. Jeg har kun læst én Dan Brown bog før – yes, Da Vinci Mysteriet, jeg læste den lige omkring filmen udkom, så jeg fik vist aldrig slutningen med. Ups. Men helt ærligt, den var også lidt langtrukken, ikke? I hvert fald at komme i gang med. Ellers var det fordi, jeg var ung. Haha.
Jeg er i hvert fald lidt hooked på det der med symboler og tegn nu, så jeg tror også, jeg skal have læst Det forsvundne tegn engang.

Har I læst Dan Brown og synes I han er hit eller skidt?

Posted in Læsestof | 6 Comments

110513

 photo Outfits84.jpg

 photo IMG_6350.jpg

I går aftes var jeg til fødselsdag hos en af min kærestes venner og hans kæreste. Jeg var hoppet i min hjemmesyede nederdel og min Tina-top fra Samsøe Samsøe. Det var en rigtig hyggelig aften, som dog ikke blev så vild for vores vedkommende. Kl. 1 var vi hjemme i seng og i dag har vi sovet længe, men har ingen tømmermænd. Det er altså dejligt nok nogen gange. Specielt når det er søndag i dag og man skal på arbejde igen i morgen.

Og så er det jo også mors dag i dag! Har I husket jeres mødre? Jeg skal selv ud med en gave til min her om lidt. Ellers vil jeg nyde denne regnvejrssøndag, som bliver en stille og rolig afslutning på fem dejlige fridage.

Posted in Outfits | 12 Comments

RAZORLIGHT – GOLDEN TOUCH


Årh, den her sang er en gammel kending, jeg næsten havde glemt, men pludselig fik på hjernen. Nu har den repeatet lidt, mens jeg har gjort hytten rent. Apropos hytten, så har jeg tænkt på, om jeg skulle vise lidt snapshots fra vores (nyeste) hjem, som jeg tidligere har gjort fra vores andre lejligheder?

Posted in Musik | 2 Comments

FAGPRØVE – BESTÅET

Her har været stille de sidste tre dage, fordi jeg har haft travlt med at forberede mig til eksamen. Sidst i april afleverede jeg min fagprøve og i går skulle den eksamineres. Jeg var lidt nervøs, men er man ikke altid det? Heldigvis gik det pisse godt og jeg kunne (som håbet) gå derfra med et 12-tal :) Så nu er jeg stort set færdig med at være kontorelev – jeg skal bare lige udstå min læretid, som slutter midt i august.

 photo IMG_6336.jpg

Jeg fik den her flotte buket af mine forældre i går, fordi det var gået så godt til eksamen.

Jeg har længe ikke rigtig vidst, hvad jeg ville rent uddannelsesmæssigt. Det betød, at jeg endte med at have tre sabatår, hvor jeg havde piccolinearbejde, før jeg i 2011 startede som kontorelev. Jeg vil sige, at hvis man ikke ved, hvad man skal gå i gang med og alligevel har tænkt sig at arbejde et par år, kunne det måske være en god idé at kigge på fx en kontoruddannelse. Det er jo ikke os alle der gerne vil på universitetet. Man får rigtig meget erhvervserfaring og der er kun 6 ugers obligatorisk skole på hele uddannelsen, så hvis man er skoletræt er det alligevel til at overkomme. OG så får man en uddannelse selvom det mest føles som om, man bare arbejder. Efterfølgende kan man jo altid starte på at læse noget andet, hvis man bliver klogere undervejs, for uddannelsen tager som sagt kun to år.
Kontoruddannelsen kræver godt nok, man har gået på handelsskolen, men hvis man ligesom jeg har en gymnasiel baggrund, kan det klares med et HGS forløb, som jeg tidligere har skrevet lidt om. Det tager tre måneder. Skulle der være nogen, der havde spørgsmål til uddannelsen, så fyr endelig løs :)

Posted in Personligt | 8 Comments

TI VI KA’ LI’

Ti ting fra webbutikkerne, jeg godt kan lide dette forår. Der er mange mønstrede ting, mange blå ting og så et par ting, jeg allerede ejer eller venter på kommer med posten. Den dyreste ting koster 350 kr., næstdyreste ting koster 260 kr. og alle andre under 200 kr. så tingene er endda også rimelig budgetvenlige.

 photo 10foraringr13.jpg
Blomsterede bukser, ananas t-shirt, gråt skaterskirt, prikket skjorte, mønstret t-shirt,
stribet baseball t-shirt, slip-on sko, blomstret skjorte, prikket denimskirt, armyjakke med leoprint.

Posted in Highstreet, SS | 6 Comments

RAY BAN RB4175

Som jeg skrev for et par uger siden, har jeg virkelig længe ønsket mig et par Ray Ban solbriller. Jeg havde været lidt i tvivl om, hvilken model det skulle være, men nu er min søgen indstillet. Jeg har nemlig fået et par.

 photo IMG_6326.jpg

Tadaa! Modellen hedder RB4175 og jeg synes, de er en ret lækker fusion af alt det bedste fra Ray Ban. De ligner en mellemting mellem et par Wayfarer og et par Clubmaster, de er lidt store i det og jeg har altid godt kunne lide lidt større solbriller. Jeg så første gang brillerne hos Isabella Thordsen og har siden da været lidt forelsket i dem. Mine solbriller er en gave fra SmartBuyGlasses, som har et ret stort udvalg af Ray Ban solbriller i alle mulige modeller og farver til ret fornuftige priser.

 photo IMG_62952.jpg

Solbrillerne blev indviet i går eftermiddags i et lækkert læhjørne på vores terrasse 8) Det var helt perfekt med kæreste, hund, et par tørfisk til deling og en forsmag på dansk forår, når det er finest.

Dette indlæg er sponseret og bringes i samarbejde med Smartbuyglasses.dk. Indholdet er dog skrevet af mig og er 100 % udtryk for mine egne meninger.

Posted in Accessories, Sponseret indlæg | 4 Comments

FREDAGSSANG – PHARRELL EDITION

Pharrell Williams er ikke en kunstner, jeg som sådan har et tilhørsforhold til eller er fan af, men han er altså meget cool alligevel. Lige nu er han aktuel med noget ret godt, så denne uges fredagssang består af tre sange med Pharrell inkluderet på en eller anden måde. Musikken er ret chill og passer perfekt til sådan en lækker solskinsfredag, som vi har haft i dag :) God weekend!

Det her er ret svedigt. I mere end én forstand. Min kæreste er, selvfølgelig, ret vild med videoen.

Det her nummer fulgte efter Pharrells featuring med Robin Thicke og sammenspillet med Daft Punk var rimelig hypet, allerede inden det udkom. Det er mega funky og jeg kunne nemt se det blive et kæmpe sommerhit. Varme sommeraftner og up all night to get lucky!

Forleden faldt jeg over Provider på Youtube, da jeg søgte efter noget andet N*E*R*D. Jeg havde nærmest helt glemt sangen, men med det samme fik jeg flashback til 2001, eftermiddage med Boogie og 6. klasse. Det var først nu, jeg egentlig fik lyttet til teksten og kigget ordentligt på videoen. Men det var faktisk et glædeligt gensyn.

Posted in Musik | Leave a comment

LØBEMÅL

 photo tumblr_m0ugc2Pv5h1rrwfeeo1_500.jpg

Jeg kan godt lide, at sætte mål og udfordringer for mig selv (at få dem opfyldt er en anden sag ;) ), men jeg kan også godt lide, at udfordre min kæreste. Han har for evigt snakket om, hvor gerne han ville begynde at løbe, men det er aldrig rigtig blevet til noget. I april fik jeg ham dog lokket med og nu er han allerede hooked og på vej ind i en god rutine. Så derfor skal han selvfølgelig udfordres! Jeg tænker, det er nemmere at holde motivationen, hvis man træner hen imod noget – så nu har jeg meldt os til vores første 5 km løb d. 21 maj. Jeg glæder mig helt vildt – Stiller er mere skeptisk.
Jeg har sat mig det mål, at jeg skal gennemføre på under 30 minutter. Det kan jeg godt. Sidste år løb jeg et 4 km løb på 21.03 minutter, så det er ikke umuligt. Det kræver selvfølgelig lige, jeg får mig trænet op til at kunne løbe de 5 km igen, men det er jeg heldigvis godt på vej til. Hep på os!

Posted in Træning | Leave a comment

LYSERØDE NEGLE

 photo IMG_61732.jpg

 photo IMG_6239-001.jpg


Som truet med – min “manicure” (haha) fra i søndags. Jeg valgte at kombinere to lyserøde farver, fordi jeg ikke helt kunne bestemme mig. Den lyseste af dem er Tutu fra Dior, som jeg har fået af min kærestes mor. Det er min første Dior lak og jeg er noget overrasket over dækkeevnen på sådan en lys lak. Kæmpe like! Den mørkeste er Cascade Cool fra Essie, som jeg vist før har vist.

Posted in Dullegrej | 8 Comments

THE LAST DAY OF APRIL

 photo iPhone4S20.jpg

Nu er april søreme også ved at være slut og i morgen skriver vi 1. maj. Skulle vi så ikke håbe på, det blev forår sådan for real? Maj indbyder ligesom til, man ikke behøver have jakke på altid og at man kan sidde i solen og nyde en is, øl eller tørfisk, hvis man er så heldig. April har været ret rar og ret stille og rolig, hvilket afspejles ved hindbærsnitter, hundevenner og hæklesager på instagram. Jeg er startet på at løbe igen i april – 3 ture i ugen, så det går godt og jeg er faktisk også på vej ud i skrivende stund. Derudover har jeg afleveret fagprøve, købt en iPad og sidst men ikke mindst været til konfirmation.

Gad vide hvad der skal ske i maj? Indtil videre har jeg ikke meget i min kalender, så det bliver spændende at se, hvad den kommende måned byder på.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Posted in Personligt | 4 Comments