MINE 2 CENT OM 50 SHADES

I forrige uge blev jeg færdig med at læse den sidste bog i 50 Shades of Grey serien (bogen hedder Fri) og nu vil jeg lige skrive et par ord om, hvad jeg mener om serien. Det er jo ikke nogen hemmelighed, serien har haft kæmpe succes verden over. Bøgerne kickstartede vel nærmest en helt ny genre (her tænker jeg på den flotte betegnelse “husmorporno”), der er gang i en filmatisering som er meget, meget hemmelig, serien er solgt i mere end 100 millioner eksemplarer på verdensplan og er vist også stadig at finde på nogle bestseller-lister, selvom det efterhånden er flere år siden, den første bog udkom. Jeg tror, de fleste hunkøn har læst bøgerne og jeg var selv langsom til at hoppe med på bølgen. Da jeg læste den første bog, havde jeg egentlig ikke regnet med, jeg ville læse de andre to også – men jeg fik at vide, at nummer to og tre var meget bedre og jeg kunne jo også lige så godt få afsluttet trilogien. Bøgerne er nemlig ret hurtige at læse sig igennem, selvom de alle er på over 500 sider.

 photo 50Shades.jpg

De to første bøger læste jeg super hurtigt, men den sidste tog det mig ca. to måneder at komme igennem. Grunden er ganske enkel: jeg blev simpelthen træt af historien. Træt af personerne. Træt af deres måde at tale sammen på. Træt af gentagelserne. Træt af sproget bøgerne er skrevet i. Træt af det hele, simpelthen. Men i særdeleshed træt af tidshorizonten! Hold nu op, de ting der kan nå at ske på bare tre uger i 50 Shades-land! Andre der har tænkt over det?
I løbet af den anden bog, var det egentlig også lidt som om, forfatteren selv blev lidt træt af den historie (eller mangel på samme), hun selv havde sat op. I hvert fald blev bøgernes handling nærmest drejet til noget krimi-halløj i stedet for “den store kærlighedshistorie, med en skyggeside”, som den først var og krimiplottet fortsatte gennem tredje bog. Det synes jeg egentlig var lidt komisk – men det gjorde alligevel, at bøgerne blev lidt mere spændende, for ærligt talt blev jeg ret hurtigt træt af, at læse om hvordan de knaldede og hvordan Ana “splintrede til tusind stykker” …eller hvad det nu var hun gjorde. Det blev simpelthen keeedeligt og jeg gad nærmest ikke læse de passager til sidst. Det var som om, de mest af alt var skrevet ind i den her “krimi”, fordi det var det, der havde gjort den eller de første bøger så populære.

Jeg synes det er virkelig tydeligt, at bøgerne i første omgang er skrevet som fanfiction til Twilight serien (selvom andre siger, det er komplet forskellige historier). Begge serier handler om en lettere kluntet pige – som er sindssygt smuk, uden hun selv ved det – som falder for og får den uopnåelige skønhed af en fyr, som ingen andre har kunnet komme i nærheden af. Gennem forholdet udvikler pigen sig, selvfølgelig, til at være mere selvsikker. Der er opsplittede familieforhold på hendes side, mens han er del af en big happy family, med flere søskende, som han er adopteret ind i. Og så er der selvfølgelig hovedpersonens gode barndomsven, som selvfølgelig er en fyr, som kæresten føler sig truet af. Jeg synes der er SÅ mange paralleller og det gjorde egentlig også bare det hele lidt mere kedeligt, når man allerede har læst Twilight.

Okay, det her blev til lidt mere end et par ord, men jeg måtte lige ud med min “frustration”, fordi jeg nærmest kun har set serien blive lovprist rundt omkring. Hvis jeg lige skal skære det helt ud i pap, så var jeg ikke imponeret. Og nu kan jeg heldigvis give mig til, at læse noget andet :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
This entry was posted in Læsestof. Bookmark the permalink.

3 Responses to MINE 2 CENT OM 50 SHADES

  1. Josephine says:

    Altså det ER fan-fiction over Twilight sagaen. Jeg skrev BA om bøgerne hvis du skulle være interesseret i en lidt anden vinkel på den. ;)

  2. Pingback: CURRENTLY READING »

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>